tirsdag den 22. oktober 2013

En dejlig efterårsferie























Vi har haft den skønneste efterårsferie med MASSER af hygge! Og i år var den ligesom ekstra skøn; måske fordi efterårsferie højst sandsynlig er "en saga blot" inden længe, hvis man som os er lærere - og måske fordi det for mit vedkommende var sidste uge på barsel.

Ferien startede med kaffe med god veninde efterfulgt af en aften ude med de dejligste mødre. Weekenden gik med besøg på antikloppemarked i Forum samt leg og hygge med "farmor & farfar"
Mandag var vi på Ferm Living lagersalg (lidt af et flop, hvis du spørger os) og efterfølgende i IKEA for at finde dimser til at børnesikre hjemmet, nu hvor N efterhånden er alle steder. Der blev selvfølgelig puttet lidt ekstra i kurven og spist de obligatoriske kød- og kanelboller. 
Tirsdag og onsdag gik for mit vedkommende med oprydning på kontoret samt forberedelse af arbejde, alt imens N & manden hyggede og øvede sig i at være på barsel sammen.
Torsdag til søndag var vi på besøg hos "mormor og morfar" på Falster. Dagene gik med leg, hygge, shopping, spise lækker mad, skovtur, loppemarked, restaurantbesøg, spise mere lækker mad, ses med min elskede familie og vigtigst af alt; fejre verdens bedste "morfars" 60års fødselsdag.
Søndag gik med oprydning, indkøb samt afhentning af nye møbler, som nu er ved at flytte ind.

Desuden blev efterårsferien den uge, hvor N fik sin 6. tand og (håber ikke jeg jinxer det) derfor begyndte at sove igennem igen. Ahhh!
Mere af den slags, tak.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar