søndag den 22. september 2013

Noget om syge børn

Jeg har længe haft lyst til at skrive noget om syge børn, måske fordi vi for tiden er indehavere af en sådan, og her kommer det så: hold nu ..bip.. hvor er det bare PISSE (er det nu også et bandeord!?) hårdt. Ikke hårdt som i "åh, hvor har jeg ømme stænger, fordi jeg trænede sååå hårdt i går". Nej, hårdt som i "jeg er så pisse træt, at jeg kører kaffe og hindbærsnitter ind en masse for at holde mig vågen i mere end én halv time, min krop skriger på søvn, mit hovedet dunker som et trykluftsbor, min hjerne er gået på sommerferie og poserne under øjnene og de grå hår på toppen har lige fået 5 års forspring"

Det startede for lidt over 3 uger (læs: en EVIGHED) siden. N fik pludselig voldsom høj feber, kastede op og var bare meget, meget slatten. Vi havde sagt velkommen til 3-dages-feber - og dermed også velkommen til ingen frie arme til mor, ingen nattesøvn samt masser af gråd, frustrationer og bekymringer. Fuldstændig efter bogen forsvandt feberen efter 3 dage, og et fint rødt udslæt bredte sig over kroppen. 
Bedst som vi troede, at der nu ville være fred en tid, opdagede vi, at 1-2 måske 3 eller 4 (YAIKS) tænder var (og er) på vej. N fik dårlig mave, hvilket vi tilskrev tænderne, men da den dårlige mave ikke umiddelbart forsvandt, kontaktede vi selvfølgelig lægen (og vagtlægen for den sags skyld). Trods gode råd er den dårlige mave endnu ikke forsvundet, N har tabt sig, vi har skiftet mindst 700 bleer og vasket tøj samt sengetøj igen og igen.
Mens vi har været bekymrede over den dårlige mave, vægttab, manglende appetit mm, er en fin lille fortand brudt igennem. Desværre gav det ikke bedring i maven eller mere nattesøvn til forældrene, for endnu en fortand er på vej, og N er nu også blevet voldsomt forkølet.
Om dagen går det fint. I hvert fald hvis man ser bort fra de mange bleskift, snotnæsen, den sirene som starter, hvis mor sætter N fra sig og frustrationerne og bekymringerne over, at N ikke vil spise. Men om natten bryder helvede løs; N græder - hun skriger og græder, tårerne triller, hun hulker og snøfter og kan slet ikke finde ro. Det skærer i hjertet at se hende være SÅ ulykkelig. Hun er ked af det, ja, men hvorfor? Hun har ondt, ja, men hvor? Vi trøster, aer, synger, nusser, vugger, giver mad, vand, smører gummer osv., osv. Faktisk gør vi ALT andet, end at sove

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne tage al den sygdom fra hende, så hun ikke skal lige. Men det værste er nok, at man ikke ved, hvornår det er slut.
De sidste par dage, har hun (7-9-13) spist som en sulten bjørn. Ikke bare de ting, som hun plejer at kunne lide, nej ALT - også ting hun aldrig har smagt på før. Det, og så det at næste fortand næsten er igennem, giver håb - håb om at det bliver bedre lige om lidt. Nogle gange har jeg virkelig lyst til kaste håndklædet i ringet og skride fra det hele. Men jeg gør det ikke. Jeg gør det ikke, fordi jeg har verdens bedste og meget uundværlige kæreste, som synes, jeg er den bedste mor, og fordi de smil og den lille latter, som vi ser og hører mellem gråden, får ens hjerte til at smelte.
Jeg undskylder, hvis jeg nogensinde har sagt, ment, tænkt eller troet, at folk med syge børn er nogle hypokondere (eller andet nedladende). Jeg tager SÅ meget hatten af for jer - OG for de enlige forældre, som sidder derude og kæmper. I er for seje. Hvordan gør I det?  
 







   




fredag den 13. september 2013

Lidt mere om ønsker

Nu skete det IGEN; det der med ønskerne tog fuldstændig overhånd! Gisp! 

Jeg kan simpelthen ikke administrere at måtte ønske mig alt - for hvad er det liiige, jeg står og mangler mest? I virkeligheden mangler jeg ingenting. Vi har ALT - vi har i hvert fald ALT for mange ting på vores 114m2 samt i div. opbevaringsrum. 

Det bærer mine ønsker dog ikke præg af (beskedenhed er ikke min stærke side, når der er udsigt til gaveregn) og med god inspiration fra The Vintage Hausfrau samt min søde kusine, ønsker jeg mig nu alle disse lækkerier (+ "det løse"). Jeps, et bryllup, rund fødselsdag ville være meget passende i nær fremtid, hvis bare 1/4 af ønskerne skal opfyldes :-)





søndag den 1. september 2013

Det der med at blive ældre..


Om præcis 1 måned sker det igen! Det som sker på samme tid, samme dag hvert eneste år; jeg bliver et år ældre, YAIKS! 

Det er med meget ambivalente følelser, jeg går dagen i møde. For det der med at blive ældre er bare ikke fedt. For det første fordi 29 (ja, jeg fylder 29 og ikke 25 som de seneste 3 år) er et VIRKELIG grimt tal og MEGET tæt på de frygtede 30, som jeg endnu ikke er overbevist om er "det nye sort". For det andet fordi jeg slet ikke har lyst til at blive ældre. Jeg har det jo fantastisk, som jeg har det lige nu; jeg har min fantastiske familie, søde kæreste og vidunderlige N, en lækker lejlighed, er på barsel - og når den slutter lige om snart (endnu et YAIKS) også et dejligt job, søde venner og veninder osv. Og for det tredje fordi jeg stadig drømmer om den perfekte, STRAMME krop. Jeg er slet ikke klar til slap bagdel, tyndt hår og hængepatter. 

MEN, når det så er sagt, så er jeg virkelig, som i VIRKELIG vild med at have fødselsdag. En hel dag som er MIN; hvor man bliver tænkt på, forkælet, får gaver, lækker mad, masser af guf og oftest ses med familien og søde venner og veninder. Come on - what's not to like?! 
Derfor er det heller ikke et sekund for sent at komme i gang med ønskelisten. Ikke at jeg ikke ønsker mig noget, for det gør jeg i den grad, men det der med ønskelister er bare sååå svært. For når gaveregnen nærmer sig, mangler jeg pludselig ALT (på trods af vi har 114m2 samt 2 kælder- OG 2 loftrum fulde af l..), og mine lister ender derfor altid med standardord som "lækkert tøj", "smykker", "nips til lejligheden" og mere af samme skuffe. I år skal det være anderledes, og jeg vil derfor gerne vide, hvad der er et "must have", når man skal lave ønskesedler?