søndag den 9. februar 2014

Daddelkugler

Jeg er typen, som ALTID er lækkersulten og i den grad er afhængig af sukker. Desværre. Jeg burde mindst veje 100 kilo taget i betragning af de mængder af chokolade, vingummi, lakrids, kage, pålægchokolade mm., som jeg dagligt sætter til livs. Det gør jeg heldigvis ikke, men alligevel irriterer det mig, at det er sukkertrangen, som styrer mig - og ikke omvendt. 
Jeg har derfor længe søgt efter sundere, sukkerfrie alternativer, som kan tilfredsstille den søde tand - for lad os bare være enige i, at en gulerod ikke gør det særlig godt. Så da den søde Mille for få uger siden præsenterede opskriften på søde daddelkugler her, måtte jeg straks i køkkenet. 
Jeg fulgte Milles opskrift, dog havde jeg ikke andre nødder i huset, så jeg brugte udelukkende mandler. Desuden blev massen meget fedtet, så jeg brugte lidt mindre kokosolie, og endelig rullede jeg dem i både kokosmel og hakkede mandler. 
Jeg må indrømme, at jeg var meget i tvivl om, hvorvidt de små søde kugler kunne erstatte en god plade chokolade, men MUMS hvor var de LÆKRE!
Så sig hej til min nye afhængighed: daddelkugler.



lørdag den 8. februar 2014

Her er så stille nu...

Jeg havde ikke håbet, jeg skulle skrive det igen, men der er stadig stille. I 2 måneder har jeg ikke skrevet så meget som et lille bogstav. Øv. Jeg har længe overvejet, om jeg vil holde liv i bloggen, hvad jeg vil med bloggen osv. Jeg er kommet til den konklusion, at jeg har behov for et sted, der er mit, hvor jeg kan læsse tanker, sjove ideer mm. af. Dette har egentlig altid været intentionen med bloggen, og den skal bevares. 
For at hjælpe mig selv på vej har jeg besluttet at lave et lille indlæg hver dag i vinterferien (bare et lille-lille-bitte et), og det første følger i morgen: stay tuned. 

mandag den 2. december 2013

En tur ad memory lane

Jeg husker det, som var det i går: denne aften for et år siden. Jeg sad oppe, kunne ikke sove. Jeg var stor som en hvalros (oh yes, havde taget 25kg på, som jeg heldigvis HAR tabt igen), så det var umuligt at ligge godt i sengen, jeg var 2 dage over termin og MEGET spændt på at møde lille N. 
Det var 1. søndag i advent. Om morgenen vågnede vi op til årets første sne, så dagen gik med gårtur i sneen sammen med yndlingsmanden og svigerforældrenes hund, jeg stressede hele Valby rundt for at finde ting til juledekorationer og om aftenen blev der lavet adventskrans, kalenderdekoration, manden lavede lækker madpakke til arbejde, vi fik styr på regninger mm. Jeg vidste det ville være lige om lidt, vi skulle møde lille N, og alligevel kunne jeg slet ikke forestille mig hun skulle kigge ud. 

Jeg gik sent i seng - alt for sent, og jeg havde ikke sovet middagslur om dagen.  Da klokken var 00.30 vågnede jeg efter knapt 1 times søvn ved at en tsunami skyllede ud i sengen. Nu ville lille N også hilse på sine forældre. 

Fødslen var, som jeg formoder de fleste fødsler er: hård, smertefuld, udmattende, trættende, grænseoverskridende og fik jeg sagt smertefuld? Det var meget uvirkeligt, og jeg var ikke ret meget til stede i store dele af forløbet - ikke pga. bedøvelse eller lign., for jeg fik ikke andet end S-drop i sidste fase og lidt akupunktur, men fordi jeg gik ind i mig selv og snork sov mellem veerne. 
13.05 var hun ude, lille N. 50cm lang, 3230g, mørkhåret og helt igennem fantastisk. Hun var så sød og blød, og jeg vidste med det samme, at vi tre nok skulle få det godt sammen. Jeg følte stor trang til at beskytte hende, men jeg elskede hende ikke ubetinget med det samme. Det var en stor skuffelse, og der blev fældet mange tårer på den konto. Jeg forstod simpelthen ikke, at følelserne ikke kom væltende som den tsunami, der ca. 12 timer tidligere havde skyllet ud over sengen - men det gjorde de bare ikke. Manden fik julelys i øjnene, bare han nævnte hendes navn. Nu kunne han endelig være med. Jeg var træt, øm i kroppen, amningen gjorde ondt som ind i ..bip.., jeg fik selvfølgelig brystbetændelse, jeg var frustreret over at være lænket til lejligheden, og ville have min krop for mig selv. N opførte sig som et pragteksemplar (og har faktisk gjort det lige siden), og lige så stille fandt vi hinanden. 
16 dage efter fødslen lå jeg i sengen sammen med lille N. Manden var til julefrokost med arbejdet, så jeg var overladt til mit eget og lillepigens selskab. Hun lå og smilede til mig, og pludselig kom den, moderfølelsen. Som et slag med et baseballbat ramte den lige i mellemgulvet (eller var det mon højere oppe), og jeg vidste, at nu var der ingen vej tilbage. Den kærlighed er med tiden kun vokset sig endnu større. Jeg kan slet ikke blive færdig med at betragte hende, dufte til hende, kramme og kysse den bløde marcipanhud. Ofte spørger jeg mig selv, om det er muligt at elske for meget (mødre; I ved, hvad jeg taler om). Jeg håber det ikke. 

I morgen bliver lille N så 1år. 1år!!!! Jeg forstår slet ikke, at hun allerede har været i vores liv 1år - og på den anden side føles det som om, at hun altid har været der. Udtrykket "tiden flyver afsted" har i den grad fået ny betydning, efter jeg er blevet mor, og jeg forstår slet ikke, at der kan ske SÅ meget på 1år. 
Nu har vi en charmerende, selvstændig og stadig meget smilende pige. Hun er vokset omkring 24cm og har taget omkring 6kg på. Hun har lagt 6 størrelser tøj bag sig og en mængde legetøj. Hun har fået 6 tænder og har en 7. på vej. Hun har lært at trille, rulle, krybe, gumpe, kravle og kan gå med meget lidt støtte. Hun kan smile, grine, vinke, klappe, ryste på hovedet, sprutte med tungen, fnyse med næsen, lege borte-borte-tit-tit, give "high-five", række fingeren i vejret og vise, hvor stor hun er. Hun kan sige mam-mam (mad), dar (far), mar (mor) og en masse andre sjove lyde. Hun elsker frikadeller, leverpostej, spegepølse, svensk pølseret og vaniljeis - men hader kartofler, æg og grøntsager. Hun elsker musik og synger og danser gladeligt med. Yndlingsputtesangene er "jeg ved en lærkerede" og "en pige gik i engen".
Det første år har desuden budt på masser af besøg - både her og hos andre, weekendture, udflugter til zoo, svømmeren eller lign., ferie på Mallorca, fester, legeaftaler, sygdom, udfordringer, træthed, bekymringer, glæder og meget mere.

Det første år som mor har været lige så klichefyldt, som det lyder: det har været det hårdeste og mest fantastiske år på samme tid. På den ene side er jeg jo stadig bare mig - og alligevel er alt forandret. Til tider har jeg følt mig enormt ensom, fordi nogen ikke fik klippet navlestrengen rigtigt over ved fødslen, og man nu er forbundet med dette lille væsen 24/7 - og midt i ensomheden sidder man alligevel og er afskyelig lykkelig. Jeg for alt i verden aldrig have undværet at blive mor, og jeg elsker lille N højere end noget andet.











































Stille på bloggen

Der har været stille på bloggen - og er det desværre endnu. Ikke at der nogensinde har været vildt gang i den, for det ville være synd at sige, da bloggen fortsat hverken ejer den ene eller anden kategori, men alligevel. Ikke et eneste indlæg er det blevet til siden en dejlig efterårsferie, suk. 
Der er sket så meget: Jeg er startet arbejde, manden overtog barslen, min mormor er død, N er startet vugger, jeg har været til kreadag med søde blogpiger, vi har holdt vores første børnefødselsdag for N, og julen venter lige rundt om hjørnet. En masse store ting, som fylder i mit hoved, som jeg ikke kan få ned på "papiret". 
Måske jeg burde skrive mig ud ad min blokade - vil forsøge min senere med en tur ad "memory lane".

tirsdag den 22. oktober 2013

En dejlig efterårsferie























Vi har haft den skønneste efterårsferie med MASSER af hygge! Og i år var den ligesom ekstra skøn; måske fordi efterårsferie højst sandsynlig er "en saga blot" inden længe, hvis man som os er lærere - og måske fordi det for mit vedkommende var sidste uge på barsel.

Ferien startede med kaffe med god veninde efterfulgt af en aften ude med de dejligste mødre. Weekenden gik med besøg på antikloppemarked i Forum samt leg og hygge med "farmor & farfar"
Mandag var vi på Ferm Living lagersalg (lidt af et flop, hvis du spørger os) og efterfølgende i IKEA for at finde dimser til at børnesikre hjemmet, nu hvor N efterhånden er alle steder. Der blev selvfølgelig puttet lidt ekstra i kurven og spist de obligatoriske kød- og kanelboller. 
Tirsdag og onsdag gik for mit vedkommende med oprydning på kontoret samt forberedelse af arbejde, alt imens N & manden hyggede og øvede sig i at være på barsel sammen.
Torsdag til søndag var vi på besøg hos "mormor og morfar" på Falster. Dagene gik med leg, hygge, shopping, spise lækker mad, skovtur, loppemarked, restaurantbesøg, spise mere lækker mad, ses med min elskede familie og vigtigst af alt; fejre verdens bedste "morfars" 60års fødselsdag.
Søndag gik med oprydning, indkøb samt afhentning af nye møbler, som nu er ved at flytte ind.

Desuden blev efterårsferien den uge, hvor N fik sin 6. tand og (håber ikke jeg jinxer det) derfor begyndte at sove igennem igen. Ahhh!
Mere af den slags, tak.

tirsdag den 15. oktober 2013

Fødselsdag






















For 14 dage siden fyldte jeg så endelig år - og hele 29 af slagsen. Fødselsdagsfejringen varede en 8 dages tid, hvilket vel egentlig er helt okay, når man skal vente et år på den næste. Jeg havde i hvert fald nogle fantastiske dage i dejligt selskab, med lækker mad og skønne, skønne gaver. TAK.

Inden "min rigtige fødselsdag" havde jeg haft min søde familie og svigerfamilie til brunch. En rigtig hyggelig formiddag, selvfølgelig med aaaalt for meget mad, hvor det især glædede mig, at mine 3 bedsteforældre havde taget turen til Valby. Jeg fik en masse fine gaver - bl.a. støvler, en Second Female strik"vest", Designletterskopper, det lækreste bløde tørklæde, blomster, Blogbogen af Julia Lahme (ja, den skal jeg snart have tygget mig igennem), et fad fra Royal Copenhagen og meget mere. Der var selvfølgelig også gaver til lille N fra mormor og morfar samt faster.

D. 1. oktober havde yndlingsmanden planlagt en über dejlig fødselsdag. Han stod op og lavede morgenmad til os alle 3. Mens han var på arbejde et par timer, hyggede lille N og jeg i gården i det skønne vejr. Han kom hjem med blomster, og derefter tog vi ud for at finde min gave; en ny cykel med barnestol. Jubii... Lille N & jeg ELSKER den allerede. Om aftenen havde han reserveret bord på Sticks'n'Sushi Tivoli Hotel, hvor maven blev forkælet med den lækreste sushi. Aftenen sluttede hjemme på sofaen med et par af de grønne.

Dagene efter gik med venindehygge, flere gaver, cafébesøg og ugen efter, var vores søde overboere til middag; vietnamesiske forårsruller og othellolagkage. MUMS.

Behøver jeg sige, at jeg er fan af fødselsdag!